| bandera alemana | 

Valle Romano Golf Malaga

Denne nyere 18 huls golfbane i Malaga åbnede i 2009 og er meget bevidst blevet anlagt med det mål, at positionere sig blandt de bedste af de bedste golfbaner i Andalusien...den blev designet af Cabell Robinson, som er kendt for at have anlagt mange af verden bedste golfbaner.

Men lige et værdifuldt tip: Pas nu på ikke at køre forbi!..afkørslen ligger lige efter den store rundkørsel (cirka 100 meter) i udkanten af Estepona, men er let at overse imellem høje palmer og vejende flag - skiltet står på højre side af vejen og viser en knælende Severino Ballesteros med tommelfingeren op.

Og det må man give ham ret i, efter en besøg på denne udsøgte golfbane, som ligger lige i den vestlige udkant af kystbyen Estepona, kun få minutter fra dennes lystbådehavn, Puerto de Estepona, for øvrigt en af de større af slagsen på Costa del Sol.

Valle Romano - En ny Golfbane på Costa del Sol

På trods af sin unge alder giver Valle Romano en følelse af en mere moden bane, hvilket man har opnået ved at have kælet for alle detaljer, både sine brede greens og fairway, samt træningsfaciliteterne der inkluderer en stor driving range.

Som klubben selv beskriver det, er golfbanen med sin egen personlighed, ment som en ”hyldest til de bedste golfspillere af begge køn” som har skrevet historie indenfor Spansk golf igennem tiderne, hvis navne man mindes på Valle Romano.

Der er for eksempel 5 tees per hul i gennemsnit hvilket giver masser af muligheder for strategi på denne store bane, hvis areal spænder over hele 60 hektarer.

Valle Romano Golf - altid en varm velkomst


En af de ting som man bliver positivt overasket over ved ankomsten til Valle Romano er den velkommende gestus og et smil fra den første person man møder, hvilket ofte er Parkerings- og sikkerheds vagten, ligesom den varme modtagelse man møder lige fra receptionen og under hele besøget hvor der altid er en hjælpende hånd tilgængelig, skulle man have brug for det.

Valle Romano Golf Malaga - Klubhus og restaurant

Klubhuset omfatter pro-shop, top moderne omklædningsrum og en restaurant af kategori med panoramisk udsigt gennem store vinduer som går fra gulv til loft. Terrassen ligger rundt om resaturanten hvilket giver mulighed for altid at vælge sol eller skygge efter behag.

Snack, sandwiches, øl og forfriskninger ligger til rimelige priser som på de fleste golfbaner - restauranten har ikke dagens menu men er a la Carte.

 

Valle Romano Golfskole

På Valle Romano golfskolen gøres der meget ud af at give en så omfattende service som muligt, hvilket også afspejler sig i de mange tilbud som Valle Romano´s inhouse golfakademi tilbyder..også for børn og unge.

Privat timer eller gruppe træning kan forudbookes til rimelige priser.

Golf på Valle Romano kan på det kraftigste anbefales som en af kysten kommende store baner, og vil give spillere på forskellige niveau en god allround golfoplevelse.